Cobrastien og den tredje luft i Svaneke

LØB: Cobrastien og den tredje luft i Svaneke

Foråret er løbetid. Det er nu der dufter af liv og lune vinde. Det er nu pulsen skal op og sveden frem. Det er tid for korte bukser og blege ben. Skidt med åreknuderne og de rigelige folder på inderlårene. Skidt med om det ikke går så stærkt. Skidt med om du bliver rød og svedig i hovedet. Skidt med stilen. Den offentlige tolerancetærskel over for gakkede gangarter er steget kraftigt siden midten af 70'erne, og når min nabo, den gamle, indtørrede præst med den røde tophue hver morgen kommer trissende forbi mit vindue med tre kilometer i timen, råber børnehavebørnene, som går forbi: Du løber ikke så stærkt! Muntert konstaterende. Ikke nedladende. Det er i orden, og du må godt se sjov ud, og folk er vant til at se det, der er langt værre! Benyt derfor chancen og løb på din måde. Motion betyder bevægelse og ordet jogge kommer oprindeligt fra det plattyske ord joken, som betyder at slæbe sig af sted. Det er ikke sikkert, du nogensinde når de begejstringens højder, som manden, der en gang udbrød: At løbe er selve livet, alt andet er bare ventetid! Men mindre kan også gøre det. F.eks. glæden ved at føle musklerne synge når du står i badet bagefter, og ikke mindst den særlige glæde det er at opleve Bornholm i løb. Sæt tempoet ned og giv tid! Grib de løbske øjeblikke og hold fast. Det er nu!

Kyststien mellem Gudhjem og Svaneke er ikke kun en sti. Strækningen er 14 km i lige landevejslinje, og tager man kyststien til hjælp hvor der er nogen - bliver turen længere og smukkere. Mellem Kobbeåens udløb uden for Melsted og til Saltuna er der tre km på asfalt. Det er ikke sjovt når man er løber. Kystvejen er smal, og der er ikke meget plads til sidestep når trafikken er tæt. Til gengæld er lettelsen ved den fredelige kyststi desto større. I vore aller første år på Bornholm var Kobbebro vores foretrukne hverdagsbadested. Både stranden og vandet var småbarnsvenligt, og når vi gav os god tid og tog stien fra Østerlars gennem Kobbeådalen og Stavehøl, fik vi en pragtfuld og oplevelsesrig tur. Anemonerne, ramsløgen og de urskovslignende skrænter, gjorde Kobbeåen til en mystisk paradis for børn, og vi måbende københavnere, havde pludselig fået den mest særprægede natur i baghaven. Men vandstæren så jeg aldrig.

Mens Kobbeådalen har en særlig plads i min erindring, så forblev Kelseådalen, der munder ud ved Saltuna mere ukendt. Freskedal og Kløvedal hed den længere ind i landet, men selv om vi boede tæt ved den i 18 år forblev den tilgroet og utilgængelig. Til gengæld er den øens længste sprækkedal med udspring helt inde ved Vallensgårdmosen, syd for Almindingen.

En løbetur foregår som regel i flere faser. Den første luft er tung. Kroppen protesterer, og du hiver efter vejret. Du er indadvendt og lidt bekymret over, hvor hårdt det er at komme i gang. Måske forbander du i dit stille sind den dag, du købte løbesko og er enig med Klaus Rifbjerg, der siger, at intet er så anstrengende som at bevæge sit legeme fremad i løb, og du sympatiserer mere med Garfield end med Hjerteforeningen og Anne Larsens friske budskaber. Når jeg skal dø vil jeg være syg, ikke rask! , udtalte Jack Nicholson, da en instruktør en gang tillod sig, at anbefale ham et sundere levevis. De gamle grækere havde det modsat. De ønskede at dø raske, men ville gerne være gamle, når det skete. Selv tror jeg nok jeg vil foretrække at dø i en alder af 110, efter et elskovseventyr, skudt ned af en jaloux ægtemand! Men ingen ved om løb forlænger liv. En af løbelitteraturens store forfattere, James Fixx døde af hjerteslag på en løbetur i en alder af 53 år, til trods for, at han havde skrevet enthusiastiske millionsælgere om kondition og forebyggelse af hjerte-/karsygdomme. Det er ikke derfor du skal løbe.

Overgangen til Den anden luft sker efter 10-20 minutter, og der kommer en lethed i dit løb og i dine tanker. Du udfylder din krop på en god måde, og de vitale funktioner bliver tydelige. Blodomløbet bliver nærværende, temperaturen stiger, og den rytmiske banken i brystet og tindingerne fortæller, at centralvarmeanlægget fungerer som det skal. Hvis du mærker godt efter, fornemmer du også, hvordan skidt og urenheder renses ud af blodkarrene, og at de grønne tåger i pandehulningen langsomt skiftes ud med en frisk forårsbrise fra havet. Til sidst kommer Den tredje luft. Det er den tilstand, hvor impulserne i hjernen begynder at leve sit eget liv, og hvor du associerer, tænker og oplever på nye måder. Nogle kalder tilstanden for runner's high, og eksperter har i mange år diskuteret om der i virkeligheden findes en tilstand, der fortjener denne betegnelse. Andre er overbeviste om, at der frigøres hormonlignende stoffer i hjernen, der ikke bare producerer en tilstand af velvære, der for nogle kan give sig næsten surrealistiske udtryk. Psykologen Michael Sachs fortæller i en undersøgelse af dette fænomen, at hans forsøgspersoner beskrev tilstanden med hele 27 forskellige betegnelser - hvor de hyppigste var beruset, stærk, kraftfuld, yndefuld, åndelig, selvrealiserende, bekymringsløs, fri for skyld og spænding, ser farver tydeligere, ler og græder på samme tid, dagdrømmer, flyder sammen med naturen, overskrider tid og rum og så begynder det at blive lige lovligt amerikansk!

Selv befinder jeg mig på klippestien gennem Randkløveskåret mod Ypnasted. Jeg husker dette som en af de virkelig ukendte stier på Bornholm. Her så jeg aldrig et menneske i hvert fald ikke uden for sæsonen, og det gør jeg heller ikke nu. Stien går gennem det tætte løvhang, og forsvinder ned i skyggefulde dale. Faldet går fra næsten 90 meter på toppen af Ypnastedbakken og ned til godt 20 meter på knapt en kilometers strækning, og der må gå mange mennesker rundt i Danmark med ar fra den cykeltur! Stien gennem skoven kaldes Cobrastien og er ligeså eksotisk som navnet. Ud mod kysten ligger pragtfulde, ensomme sommerhusperler med store tilgroede haver og udsigt mod Christiansø. De er fra århundredets første år, hvor blandt andet Holger Drachmann færdedes på netop denne kyststrækning. Næppe som kondiløber, men det siges alligevel, at have sprunget over Randkløveskåret i ren kådhed. Han skrev også hyldestdigt til de blomstrende kirsebærtræer og de smukke piger i Listed og Bølshavn Gjerne havde jeg sprunget af Vognen for at overbevise mig om, at et Kys var hendes svulmende Læbers Forjættelse værd, men jeg var jo i pænt Selskab og blev for sin poesi og lokale forelskelse skyld kåret til æresborger i Listed.

Mellem Bølshavn og Listed må man igen op på hovedvejen. Til gengæld er der her udsigt til en af Bornholms mest berømte kvinder Hellig Kvinde og hendes halvsnese børn, der ifølge sagnet blev dræbt af sin mand i et ustyrligt raserianfald, hvorefter han også tog livet af sig selv. Jeg mumler som man skal Go Autan, Hellig Kvijnna me dine ti Bælla og synes da nok, jeg kan høre hun mumler igen Go Autan! eller er det blot et udslag af runner's high-?

Beundringsværdig

Listed er et af de små beundringsværdige, bornholmske samfund, som ikke vil overgive sig. Med begejstring og stædighed, har man her forsøgt at holde liv i det gamle fiskerleje, og da Brugsen lukkede i 1996, åbnede en købmandsbutik med tilhørende kunstgalleri og restaurant, og da den også måtte dreje nøglen om, kom en kiosk og en restaurant i stedet. Det lille strandings- og fiskerimuseum har man også udvidet, og den flotte stentrappe op til museet har tidligere stået foran Bornholms Trafikkens gamle kontor i Rønne. Det lille museum er i høj grad et besøg værd.

Fiskerne på havnen kigger op i det jeg lunter afsted mellem opstablede kasser. De tænder piberne og råber et eller andet. Jeg hører ikke hvad, men smiler og hilser. Det slår mig, hvor uendelig fjernt jeg er fra deres tilværelse. Gennem et langt liv har de brugt deres krop til hårdt arbejde. Hvem har nogensinde fortalt dem om belastningsskader og akillesbetændelse? Hvad vidste de om aerob udholdenhed og tilstoppede kranspulsårer. Alligevel har de brugt deres krop langt mere end jeg nogensinde kommer til på mine løbeture, og nu er de slidt ned.

Så dukker røgeriskorstene op, nymalede og slanke, men kun til pynt. Jeg nærmer mig Svaneke, og klippestien breder sig ud. Grynebækken, Nordskoven og så ned gennem Vigehavn. Min tredje luft bringer mig dufte af ellebrænde og røget sild, og dette er ikke indbildning, men jordnær virkelighed. Røgeriet i Svaneke har tændt op i brændeovnen, og gode venner tager i mod med koldt fadøl og nyrøget sild, og i det jeg tørrer sveden af panden og tager varmt tøj på, rejser Holger Drachmann sig hip, hip, hurra og skåler for Listed, Forjættelsen det pæne Selskab og den tredje luft. Tak for Cobrastien og tak for turen!